Lyt og læs

Lyt til forfatterens oplæsning med musik og forklaringer om bogens baggrund i en halv times udsendelse i DR P8 Jazz fra 13. maj 2014 (bemærk: indslaget starter efter 60 min.)
Lyt til filminstruktør Christian Braad Thomsens introduktion til bogen, oplæsning af digtet ‘Honningvin’ og afspilning af Søren Kjærgaards ‘Mr. Tutus Dance Cycle’ i Den2Radios ‘Musikzoom’, uge 22 (efter gode 35 min.).

SPRING

En tårnspringer på et græsstrå,
et kar med vand på jorden.

Når lyset kommer i maj
tøver træerne ikke.

Musik: Spring – ‘Nothing so beautiful as spring’

Kommentar: Dette digt indleder samlingen som en slags indvielse.  Herfra kan bogens tekster og musik så at sige gro frem. Orkestret Springs musikstykke har tjent som inspiration til teksten. Musikken kan høres via download-koden, der følger med bogen.
Spring består af Torben Snekkestad (saxofon), Anders Banke (klarinet), Peter Bruun (perkussion), Jonas Westergaard (bas). Spring: Slides (ILK, 2010)